Hvilken efterbehandling skal man give trægulvet?

By:

Efter en slibning af gulv kommer det evige spørgsmål: Hvilken efterbehandling skal man vælge? Der er fordele og ulemper ved alle teknikker, men de mest anvendte i dag er mat lak og olie.

Den matte lak er den mest rengøringsvenlige overflade, du kan give dine gulve, og den kræver ingen vedligehold fremadrettet. Til gengæld kan den heller ikke repareres, hvis der kommer et hak i lakken.

Olien er super lækker og blød at se på, men den er ikke helt så rengøringsvenlig som lakken – den er dog stadig forholdsvis let at have med at gøre. Til gengæld er det langt hen ad vejen muligt at reparere et slag i gulvet, når det er behandlet med olie.